KSB´s historie, kort fortalt: Latrin og kalk- du har læst rigtigt- var de to transportartikler, der oprindelig satte skub i planerne om en jernbane fra København til Slangerup. Banen skulle transportere latrin- i “Chokoladevogne”- ud til bønder og gartnere i banens opland og tage kalk med tilbage, til de omfattende byggerier på brokvartererne i Kjøbenhavn, i slutningen af forrige århundrede. Kapitalen til den private bane, blev skaffet ved indskud fra sognerådene og ved en “jernbaneskyld” opfundet til lejligheden af overretssagfører V.M.Amdrup. Det gik ud på, at der ved salg af grunde langs banen, skulle afleveres 30% af værdistigningen til banens anlæg. Så var pengene hjemme. I 1903 blev der udstedt eneretsbevilling til selskabet. Anlægsarbejderne gik i gang og tre år efter, torsdag d. 19 april 1906 blev banen åbnet i regnvejr. Banen blev hurtigt populær som udflugtsbane til Hareskoven og de store søer. En anden og væsentlig indtægtskilde var transport af grus, særlig til de store baneanlæg inde i Kjøbenhavn, den nye hovedbanegård, godsbanegården og så videre. Til gengæld “slap” man for latrintransporterne. De blev i stedet sendt ud til de store gartnerier på Amager. Endestationen ved Lygten var uheldigt placeret og i 1916 foreslog Docent A.R.Christensen (kaldet “Sablen” af de studerende på Polyteknisk læreanstalt) at banen skulle tilsluttes Nord- og kystbanen ved Svanemøllen. Dette projekt så dagens lys 60 år senere !!!!!! Banen gik helt godt, indtil i begyndelsen af 20. erne, hvor bilerne for alvor dukkede op. På 6 år halveredes antallet af rejsende, ligesom det meste af godstraffikken gik over til de nye lastbiler. I 1928 ophørte banen med at være på private hænder, og den blev overtaget af de 5 oplandskommuner, heriblandt Farum. Spor og materiel blev moderniseret og taksterne blev sat ned. passagertallet steg igen, på 3 år skete der næsten en fordobling. Men det var en kortvarig opblomstring, og banen hutlede sig igennem 30. erne med konstante underskud. Under besættelsen, gik det fremad igen, da det var svært at få benzin og dæk til bilerne. Både person- og godstraffikken steg kolossalt og regnskaberne udviste rekordoverskud. I de sidste krigsår, kneb det på alle områder, med forsyningerne og også på KSB blev driften indskrænket meget drastisk. Da biltraffikken for alvor kom i gang igen efter besættelsen, blev tæppet for alvor trukket væk under banen. Underskuddet det sidste driftsår blev på 379.000 kr. Kommunerne opgav og overdrog KSB til DSB. Herefter gik det næsten ligeså skidt, og allerede d. 22. maj 1954 amputeredes banestykket Farum- Slangerup. Der gik herefter, over 20 år før den gamle bane endelig blev moderniseret og taget i brug som S-bane. Nu kan man køre med S-toget fra Farum til Frederikssund, dog med skift på Hovedbanegården! |
Farum Modeljernbane Klub af 1976 |
Fabriksfoto af M 3 Prøvekørsel på Amagerbanen 1934 Foto: FmJK Arkiv |
Farum Station en vinterdag vinteren 1950 — 51 Foto: FmJK Arkiv |
Hareskov Station 1933 M 1 Foto: FmJK Arkiv |